4.
september 2012
Prokurator,
skønånd og patriot
I denne beretning skildres en meget spændende person, som er halvbroder
til mit barnebarn Hans 4 x tipoldefader Adrian Benoni Bentzon Knudsen (lægen,
som tog til De Vestindiske Øer). Hans navn er Philip Julius Knudsen.
Slægtssammenhæng
5 x tipoldefar: Peter Adolph Knudsen 1759-1820
4 x tipoldefar: Adrian Benoni Bentzon Knudsen 1806-1879 Halvbror: Philip Julius Knudsen 1792-1850
3 x tipoldemor: Anna
Christine Elisabeth Knudsen 1834-1919
2 x tipoldefar: Thomas
Vilhelm Garde
1859-1926
Tipoldefar: Hans Georg Garde 1889 - 1984
Oldemor: Else Garde 1921
Mormor: Charlotte Galbo 1948
Mor: Amalie Galbo-Jørgensen 1981
Hans Bjørn Galbo-Jørgensen 2012
Philip Julius Knudsen,[1],[2],[3] * 12. februar 1792 i Snoldelev, Roskilde, søn af Peter Adolph Knudsen og Sofie Frederikke Oppenheim.
Omkring 1808 reddede han en pige op af Susåen,[4]
Sammen med et par øvrige drenge reddede han en druknende pige ud af Susåens
rivende strøm. Han fik tildelt kongens medalje for ædel dåd herfor.
I 1812 blev han student fra Herlufsholm,[5] Philip var senere aktiv ved iværksættelse af de møder for gamle elever fra Herlufsholm, som afholdtes navnligt på Herluf Trolles fødselsdag den 14. januar, og som blev forløber for Herlovianersamfundet, og han samlede i de år han ejede Sophienholm Herlovianerne til festlige sammenkomster derude Sankt Hans aften. Blandt kammeraterne var den senere kendte læge F. V. Mansa, søn af slotsgartneren på Fredensborg og udenfor ægteskab fader til bogforlægger F. V. Hegel,
I 1817 blev han Cand.jur. med 1. karakter, og i 1818 fik han stillingen som prøveprokurator ved Landsoverretten, og kort efter i 1820 blev han udnævnt til prokurator ved landsoverretten, samt hof- og statsretten (Prokurator er en ældre betegnelse for sagfører).
Han blev gift med Julie Zuschlag,[6],[7] også kendt som Julie Fanøe, den 21. november 1821 i Helliggejst kirken, København (Ægteparret er fætter og kusine via søstrene Oppenheim.), * 14. marts 1791 i København (datter af Frederik Ludvig Zuschlag og Louise Augusta Oppenheim), † 19. november 1860 i København.
Prokurator
Som sagfører var Knudsen involveret i sager om trykkefrihed mod pressefolk som Giødvad og J.A. Hansen fra "Fædrelandet". Han var også forsvarer for den i 1840 henrettede morder Ole Kollerød ved den kommisionsdomstol, der blev nedsat til pådømmelse af sagen, og kom i sit defensorat, der findes på tryk, ind på moderne synspunkter som miljøets betydning under opvæksten og den uheldige sammenblanding i varetægtsfængslerne af ganske unge og endnu uerfarne lovovertrædere og forhærdede forbrydere.
En enkel sag skal desuden fremhæves: Et baghus i Dronnings Tværgade brændte, og det havde i 50 år været benyttet til danselokale. Knudsen indgav den 29. marts 1839 andragende til kongen om sagen, hvor han argumenterer for at få etableret et nyt danselokale for at kunne fastholde de svenske turister.
I perioden 1821 til 1828 var han desuden redaktør på Berlingske Tidende.
I 1829 fik han stillingen som landsvæsenskommisær i Københavns Amt med titel af Kammerråd.
Skønånd
I perioden 1826 - 1834 var han ejer af Roskilde Kro,[8] Den ligger midtvejs mellem Roskilde og København, nærmere bestemt lidt vest for det nuværende Albertslund. (jeg har selv været der flere gange). Han havde også et brændevinsbrænderi der, og benyttede ejendommen om sommeren som landsted og om vinteren som udgangspunkt for kanefarter. Nogle gange var de et selskab på til 8 kaner. De holdt også skildpadde gilder på stedet. Anders Brøndum overtog kroen efter ham, og han er opfinder af den stadig kendte ”Brøndums Akvavit”.
I 1837 erhverver han den prægtige ejendom Sophienholm ved Bagsværd Sø. Han købte Sophienholm af dødsboet efter Frederikke og Constantin Brun efter at ejendommen forgæves havde været udbudt ved 5 foregående auktioner. Prisen blev 6.600 Rdl., og der er en efter datidens forhold i sig selv ikke ringe sum, men kun 1/10 af, hvad der var ofret på ejendommen på Bruns tid.
Knudsen elskede stedet og han gjorde forsøg på at samle en litterær og kulturel kreds derude efter fra forgængeren Bruns mønster. Blandt hans bekendte var Henrik Hertz, Christian Winther og N.C.L. Abrahams, der må formodes at være kommet derude, og det lykkedes ham også at få nogle af de største koryfæer på besøg. Således f.eks. 25. maj 1840 Thorvaldsen og den 7. juni 1842 Oehlenschlæger.
Her er starten på indbydelsen til Bertel Thorvaldsen,[9] fra den 13. februar 1840:
Han lejede dele af Sophienholm ud om sommeren, men driftsudgifterne var vel for store, og i eftersommeren 1842 så han sig til sin store sorg nødsaget til at afhænde stedet, som han solgte til grev Sigfred Victor Raben for 10.000 Rdl.
Patriot
I årene 1848 - 1850 var Danmark i krig mod Tyskland,[10]
Knudsen var meget aktiv med at etablere modstand mod Tyskland. Han stillede sig
selv til rådighed, og alle hans 3 sønner deltog aktivt i krigen, hvoraf den ene
døde under krigen. Han ville oprette et frikorps, som uden løn ville kæmpe mod
tyskerne, men tilbuddet blev ikke modtaget. Han bekostede dog en del af
udrustningen til frivillige til hæren.
Død
Han døde også selv under krigen, nemlig † 13. oktober 1850, og han blev begravet i Garnisionskirken i København. Der blev afsunget et mindedigt skrevet af P. Chr. Zahle ved den efterfølgende Herlovianerfesten den 14. januar 1851. Hans portræt er litograferet hos Tegner og Kittendorff efter en profiltegning, udført af hustruen i 1849.
Børn:
i. Louise Frederikke Knudsen,[11],[12] * 5 sep 1822 i København, † 1908 i Næstved. Hun blev gift med Peter Adolf Christian Julius Elisa Knudsen,[13] 21 nov 1848 i København (Hun blev gift med sin faders yngste halvbroder.), * 9 dec 1819 i Skelby, Falster Sønder, Maribo (søn af Peter Adolph Knudsen og Dorthea Elisabeth Rude), døbt 18 jun 1820 i Skelby kirke, Falster Sønder, Maribo, stilling: Læge, dr.med., stilling: Distriktslæge på Nørrebro, København, stilling: 1869 Fysikus i Næstved, † 24 dec 1903 i Næstved, bopæl (familie) i Næstved. De boede i udkanten af Næstved overfor Rådmandshaven. Adressen var Ringstedgades Forlængelse nr 1. Det blev revet ned i forbindelse med en gaderegulering.
ii. Theodor Knudsen,[14] * omk 1823, uddannelse Stud.med., militærtjeneste 1848 Premiereløjtnant i 2. forstærkningsbataljon, † 3 okt 1850, dødsårsag 3 okt 1850 af tyfus pådraget i felten.
iii. Adolph Knudsen,[15] * 1825, eksamen i Cand.teol, militærtjeneste 1848 - 1850 stilling: omk 1855 Højskoleleder på Ågård syd for Flensborg, stilling: Højskoleleder på Sandbjerg ved Alssund, † 1873, dødsårsag 1873 Brystsyge. Han var en fin og idealistisk ung mand, studentersanger, ven med Hostrup, F.L. Liebenberg, de unge Haunchs m.fl.
iv. Thorvald Knudsen,[16] * omk 1828, † omk 1852.