20. juli 2010

Mesterurmageren Anders Christensen Heede

For kort tid siden fik jeg endnu en spændende mail fra en slægtsforsker, som havde fundet min web-side på Internettet. Det var Ole Bertelsen, som gjorde mig opmærksom på, at han havde fælles forfædre med Anne Katrine og Claus, samt at han havde nogle spændende oplysninger herom.

Det drejede sig om Anders Christensen Heede, som jeg indtil da kun havde få oplysninger på fra Claus Clausens slægtsbog og fra kirkebøgerne. Der foreligger faktisk mange og spændende oplysninger om ham og hans familie.

Foruden Ole Bertelsens glimrende webside, så er følgende kilder er fundet:

1) ”Uret i Vester Vandet kirke 1754 – 1954” af G. Krogh-Jensen. Det drejer sig om en tale, der blev afholdt i Vester Vandet kirke den 20. juni 1954 i anledning af urets 200 års jubilæumsdag.

2) ”Bidrag til urmageriets historie i Thy og på Mors” af Jens Lampe og Holger Hertzum.
Her er nævnt mange fra slægten. Mange i Heede slægten blev urmagere, og der er også andre fra slægten, som er omtalt.

Anne Katrine var netop på dette tidspunkt på sommerhusferie i det nærliggende Thorup, så hun kørte en tur til Vester Vandet, hvor hun tog en række billeder af kirken og af uret.

Vester Vandet kirke. Foto: Anne Katrine Jørgensen

Slægtsforhold

Anders Christensen Heede født 8 jun 1724 død 9 dec 1784

Else Marie Andersdatter født 19 apr 1754 død 1805

Bertel Christoffersen født 4 feb 1800 død 23 apr 1873

Ane Kirstine Bertelsdatter født 15 sep 1837 død 25 apr 1929

Christen Clausen født 18 jan 1868 død 31 maj 1938

Claus Clausen født 9 jul 1899 død 13 okt 1985

Inger Clausen født 2 aug 1947

Anne Katrine og Claus Bjørn Jørgensen

Anders Christensen Heede er altså 4 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus

Anders Christensen Heede

Han blev født den 8. juni 1724 i Skårhede i Vang, der ligger i Hundborg herred i Thisted Amt. Han var søn af Christen Pedersen og Maren Andersdatter. Christen er født helt tilbage i 1670 og er 5 x tipoldefar, og han var gårdmand i Skårhede. Maren er født i 1698 i Vigsø.

Anders blev forlovet med Anne Jensdatter , som det fremgår af kirkebogen for Øster Vandet kirke i 1753: "d. 23de Maÿ trolovede Anders Christensön Heede og Anne Jensdaatter i Øster-Wandet; Forlovere vare Jens Jenssön af Korsøe og Povel Christensön paa Schaarheede. æviede d. 29de Junii."

De flyttede ind på Anneksgården i Øster Vandet, og her virkede han som gårdmand og urmager.

I denne Annexgaard, som hørte under pastor Ribers embede, og som lå lige vest for Øster Vandet skole, fik Anders Christensen Heede sit hjem og sit værksted, og her må kirkeuret være blevet til. Ung og nygift har han arbejdet paa denne ærefulde opgave, som vel sagtens blev hans livs største, og prægtigt blev uret, da det endelig blev færdigt og stillet op i kirken.

De fik 2 børn, nemlig 3 x tipoldemor Else Marie Andersdatter i 1754 og lillesøster Anne Cathrine Anders-datter i 1755.

Anne døde i 1757. I kirkebogen i Øster Vandet står der:

"d. 8de Maartii ved Middags tiid döde Anders Christensöns Hustrue Anne Jensdaatter i Øster-Wandet, i Sin alders 34 Aar 2 Maaneder og 3 Dage. Begraven d. 12te Dito."

Få måneder senere giftede Anders sig igen, og det var med Anne Christensdatter. I kirkebogen i Sjørring står der:

"d. 8de Julÿ havde EnkeManden Anders Christensen Heede af Østerwandet og Anne Christensdaatter i Dollerup udi hands Broders Morten Christensens Huus med hverandre Trolovelse. d: 30te Augusti Ejusdem Anni bleve de i Siöring Kirke ecte. Copulerede - Forloverne Peder Bang i Siöring og Morten Christensen i Dollerup"

De fik i alt 11 børn i perioden fra 1758 til 1773. Adskillige af sønnerne blev også urmagere, og en af dem – Conrad – flyttede til Arendal i Norge, og startede urmageriet der. En efterkommer af denne gren af familien har jeg også haft kontakt med!

Anders døde den 9. december 1784 60 år gammel i Øster Vandet, og han blev begravet på Øster Vandet kirkegård den 17. december 1784.

Det må anses for sandsynligt, at navnet 'Heede', som Anders Christensen livet igennem kaldes, er et tilnavn efter stednavnet 'Skaarhede', hvor han fødtes og voksede op. Bebyggelsen Skaarhede ligger få km øst for Vang.

Uret i Vester Vandet kirke

(frit efter ”Uret i Vester Vandet kirke”)

Fra gammel tid har kirkerne gjort brug af ure. Vi kender alle sammen uret, der sidder højt oppe på kirketårnet, hvorfra det kan ses viden om, undertiden også høres. Sådanne kirkeure findes jo både i by og på land, og de er ikke alene dekorative, men også meget nyttige, især var de det i gamle dage, da ure var sjældne og kostbare.

Uret set op mod alteret. Foto Anne Katrine Jørgensen

Men ligeså almindelige disse udvendige kirkeure er, ligeså usædvanlige og sjældne er ure anbragt inde i

kirkerummet. Vester Vandet kirke er en af de meget få kirker her i landet, som har et sådant ur, og magen til kirkeur findes, så vidt vides, ikke nogetsteds. Det er bemærkelsesværdigt, ikke alene på grund af sit

imponerende og karakteristiske ydre, men også fordi det står i denne kirke som et monument over et

ejendommeligt og betydningsfuldt afsnit af sognets historie, skudehandelens tid, som for længst er afsluttet og aldrig vil gentage sig, men som heller aldrig vil blive glemt. Og bemærkelsesværdigt er det, at dette ur har været så fortræffeligt, at det har kunnet gå i samfulde 200 år.

Denne gamle og tro tjener har en stemme, hvis dæmpede rytme danner en egen hjemlig baggrund for alt,

hvad, der foregår i dette kirkerum. Generation efter generation har jo, med uret som vidne, været ført til døbefonden, til brudeskamlen og til graven, og søndag efter søndag har uret kunnet gøre studier over ansigterne i kirkestolene, medens præsten prædikede.

Urskiven med navn og skude. Foto Anne Katrine Jørgensen.

Mærkeligt nok har man ikke kunnet finde samtidige beretninger, hverken om urets tilblivelse eller om dets

indvielse, men på selve urskiven læses årstallet 1754, og ovenover findes følgende inskription malet på en

dannebrogsfane: "Til Guds Ære og Menighedens Anvendelse bekosted af de Vel Fornemme Schippere og

Schude Eiere ved Klitmøller og her i Sognet Anno 1754. Dagen for mindefesten er altså vilkårligt valgt, men vi har lov at forestille os, at uret er blevet indviet netop en sommersøndag i 1754, antagelig ved selve gudstjenesten og sikkert under festlige former. Vi kan også forestille os, hvorledes den daværende sognepræst, den myndige Peder Knudsen Riber, fra prædikestolen har takket giverne i smukke og hjertelige ord, og at kirken på denne sommersøndag har været fyldt til sidste plads af en feststemt menighed med de sikkert meget stolte og glade givere i spidsen.

Fra selve uret ved vi altså også, at uret var en gave til kirken. I gammel tid fik kirken jævnligt gaver fra sognets beboere, men som oftest var det pengegaver, mest småbeløb, som indgik mere eller mindre frivilligt. Dog kunne det også dreje sig om større og kostbare ting. F. eks. skænkede herremanden Niels Krabbe til Nebel i året 1577 kirken de to skønne alterstager, som den dag i dag pryder alteret, og i 1690 skænkede de to gode mænd, Poul Olufsen Dragsbech i Klitmøller og Peder Bendixen i Vandetgaard den prædikestol, som stadig bruges. Men den slags gaver var der jo tradition for, hvorimod et ur til opstilling inde i kirken i højeste grad var noget nyt og overraskende.

Mindetavle med givernes navne. Foto Anne Katrine Jørgensen

Hvordan gik det mon til, at disse skippere og skudeejere fandt på at skænke kirken sådan et ur? Man

skulle synes, at f. eks. et kirkeskib til ophængning under kirkens loft havde været en mere nærliggende idé for disse søens folk, så meget mere, som kirken dengang vistnok ikke havde noget kirkeskib. Men måske har skudeejerne ikke syntes, at en sådan gave var præsentabel nok. Havde Vester Vandet kirke haft et tårn, ville et tårnur naturligvis have Været en storartet gave, men kirken havde jo ikke noget tårn. Man må så have fundet ud af, at et kirkeur også kunne anbringes inde i kirken, hvor det kunne pryde kirkerummet og være præst og menighed til glæde og nytte. Og mon ikke det usædvanlige, for ikke at sige dristige ved denne idé har tiltalt de gode skudeejere? Meget tyder på, at idéen har været pastor Ribers. Han havde få år forinden sat sig i spidsen for en indsamling til en flot lysekrone til Øster Vandet kirke og har ganske givet også her haft en finger med i spillet. Lysekroner var Vester Vandet kirke imidlertid godt forsynet med, så man måtte finde på noget andet. Og hvorfor ikke et ur? Tanken var ikke grebet ud af luften, for pastor Riber havde nemlig forbindelse med en mand i nabosognet, som kunne lave sådan et ur, og denne mand var urmageren Anders Christensen Heede i Øster Vandet. Til ham gik man og bestilte uret. Han lavede det, og det er hans navn, der læses på urskiven.

Uret er et pendulur, der i det ydre kan minde om det, man kalder en ”bornholmer”, men i kæmpestørrelse, ca. 4 m i højden og med blylodder så tunge, at en mand knap kan løfte dem. Uret er forsynet med slagværk, men dette blev for mange år siden sat ud af funktion. Siden er det blylod, der hørte til slagværket, blevet stjålet, så uret kommer nok aldrig til at slå mere. Men gå har det altså kunnet gennem alle de 200 år, og så vidt vides endda uden nævneværdige reparationer, og det må jo kaldes en virkelig imponerende præstation, så meget mere, som det gamle ur ikke synes at være trykket af den høje alder, men tvært imod ser ud til at ville kunne arbejde veloplagt endnu i mange år. Et enestående godt og solidt urværk har det været. Den gamle, i sit ydre så enkle og hjemstavnsprægede urkasse står antagelig også i alt væsentligt, som da uret blev stillet op i 1754, men træværket er dog med lange mellemrum blevet restaureret og malet op.

Andre ure

Ud over hans ovennævnte hovedværk, så er standure med Anders Christensen Heedes signatur i privateje i Thisted, Torsted og i Kristiansand i Norge. Et 8-døgns standur med kvarters- og timeslag samt klokkespil, dateret 1775 er i privat eje i Hurup. Endvidere findes der standure udført af ham på Køge Museum og i privat eje i Vestervig.

I 1751 reparerede han Thisted kirkes tårnur.

Arne Bjørn Jørgensen

Uret set fra alteret. Foto Anne Katrine Jørgensen