10. august 2010

Hopp forfædrene

Endnu en gang satte en mail fra en anden slægtsforsker mig i stand til at finde forfædre med spændende historier. Denne gang var det Pernille Lysholdt Holm, som gjorde mig opmærksom på den fælles forfadergren Hopp familien.

Hovedkilden til oplysninger om denne familiegren er artiklen ”Om den sidste herredsfoged i Salling Nørre-herred” af Knud Erik Jakobsen, Risum. Den er offentliggjort i Skiveegnens Jul årgang 1978.

Familieskabet med Hopp’erne

Familienavnet forekommer med forskellig stavemåde, ligesom mange andre gamle navne. Det er set som Hop, Hopp og Hoppe.

Det direkte slægtskab ser således ud:

Hans Hop født 1562 død 1624

Mads Hopp født 1590 død 1650

Daniel Madsen Hopp født omk 1620

Knud Danielsen Hopp født omk 1640 død 1723

Knud Knudsen Hopp født 1687 død 1762

Mogens Knudsen Hopp født omk 1715 død efter 1765

Peder Mogensen Degn født 1753 død efter 1801

Mogens Pedersen født 1785 død 23 jan 1860

Sidsel Kirstine Mogensdatter født 28 feb 1823 død 2 jun 1871

Ane Cecilie Pedersdatter født 20 okt 1858 død efter 1890

Inger Marie Sophie Madsen født 30 okt 1889 død 5 dec 1918

Johanne Nielsen født 30 jan 1917 død 4 sep 1982

Inger Clausen født 2 aug 1947

Claus Bjørn Jørgensen født 29 maj 1980

Dvs. at Hans Hop er 10 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus Bjørn Jørgensen

Familieskabet med de 3 ældste generationer af Hop er forbundet med en del usikkerhed. Denne familiegren er en af dem, der rækker længst tilbage i tiden.

I de følgende er en beskrivelse af hver af de 6 forfædre. Jeg har mere detaljerede oplysninger om dem inklusiv præcise kildeangivelser i min slægtsdatabase.

Hans Hop

Han er født i Metzingen i Schwartzwald, Wüttemberg, Tyskland i år 1562, og levede af landbrug og som humledyrker. På et senere tidspunkt tog han til Holland.

Dette er den første kendte gren af Anne Katrines og Clauses stamtræ på mødrenes side, der ikke kommer fra Danmark, ja, og endda ikke fra Salling og Mors området. På den fædrene side er der kendte udenlandske forfædre fra Sverige og fra Skotland.

Han døde i 1624.

Mads Hopp

Sønnen Mads Hopp er født i 1590, og han indvandrede omkring 1625 til Skagen. Han var købmand, og blev senere rådmand. Han døde i 1650.

Hans broder Jean Hopp blev stamfader til den nyere adelsslægt Hoppe i Danmark.

Daniel Madsen Hopp

Det angives i bogen om slægten Hop, at han er født i 1633. Hvis dette er rigtigt, så kan han ikke være far til Knud Danielsen Hopp, der er født i 1640. Årstallet er dog muligvis forkert, og Daniel er eventuelt født før slægten indvandrede til Skagen omkring år 1625.

Knud Danielsen Hopp

Han er født omkring 1640 i Ålborg.

Den følgende beretning er frit efter: Om den sidste herredsfoged i Salling Nørre herred

Knud Danielsen var ved sin tiltrædelse som herredsfoged ikke uden erfaring i retsplejen. Han kom til Salling fra Ålborg egnen, hvor han fra 1665 nævnes som fuldmægtig for ærlige og velbyrdige Jørgen Marsvin til Abilgård (Øster Hornum sogn, Ålborg amt), der tidligere havde ejet Aunsbjerg og St. Restrup, grundlagt Marsvinslund, samt besiddet øen Egholm ved Ålborg som livsvarigt len til sin død i 1671.

Som fuldmægtig for Jørgen Marsvin fik han nok at se til. Den robuste og livskraftige herremand måtte redde sig ud af mangen en retssag, ikke mindst efter at han 1662 blev fordrevet fra St. Restrup af svogeren Niels Parsbjerg. Marsvin og hele familien skulle nu leve af, hvad hans resterende 8 bøndergårde under Abilgård og Egholm skulle yde ca. 200 daler. For at hjælpe på økonomien satte han fæsternes afgifter op, og kom derved i bitter strid med Egholmerne.

Af tingbøgerne for Ålborg birk, Hornum og Kjær herreder ses det, at det blev fuldmægtigen Knud Danielsen, der måtte tage smækkene på herremandens vegne. Den 23.7. 1667 var fuldmægtigen på Egholm for at pante for restancer. Denne udpantning fik pga. bøndernes modstand en nærmest komisk udvikling og bleven total fiasko for Jørgen Marsvins udsendinge. Om denne historie kan læses i "Fra Himmerland og Kjær Herreder" 1935-37: "Egholmbogen". Striden fortsættes de næste år med retssager, klager fra begge parter til kongen, hvorunder Knud Danielsen Hopp sandsynligvis bl. a. har repræsenteret Marsvin i København.

12.2. 1668: Jørgen Marsvin til Abilgård afregner med sin fuldmægtig, Knud Danielsen Hop "om alt hvad ieg er hannem skyldig bleffuen paa hans løn for den Kiøbenhafns Reises Omkostning ...udleggelse i Aalborg Amptstue, og de opbaarne penge ieg paa hans Vegne af de Mend i Kierherred har annammet, Som de er tildømbt at betalle hannem ..." (Egholm). For disse poster udlægger (skøder) han til Knud Danielsen Hop en del af de berømte fiskestader i Nibe Fjord (tidligere Sebber Kloster), nemlig følgende: ". ..som er fra Schurgrunden paa Synder Hofued Banchen paa Schur banchen, det fembte, det tiende, det fembte, det Ellefte det fembte og tredelte fra grunden, vest dybet paa Samme banche, det Otte og Tiufuende Banche halfparten af det tredie Stade og Sietteparten af det sextende, Et stadee paa lille MunchedragsBanche det tredie fra dybet, Et stade paa store Munchedragsbanche, det sextende fra dybet, og et stade fra grunden, paa Siufuende banche , noch et stade i pøtten ...". Desuden får han lovning på noget udefineret jord i Mariager -ligeledes for tjenester.

Knud Danielsen har næppe haft stort udbytte af fiskeretten, dertil lå staderne for ubekvemt for ham, specielt da han 1673 blev herredsfoged i Salling. Han sælger dem derfor i 3 omgange til "VelEdle og velbaarne, Peder Lerche til Lerchenfeld", justits og cancellieråd, dommer i Nr. Jylland m.m. :

18.3. 1687 sælger han første del ("Knud Danielsen Hoph af Stoubye, Kongl. Mayst. herretsfoget i Nørre Herret, og skrifuer i Harre Herret i Salling")

4.5. 1687 -anden del ("Knud Danielsen Hoph Herretsfogged i Nørreherret i Salling" ) .

30.1. 1688 -sidste del ("Knud Danielsen Hoph af Stoubye Ko. Ma. Herredsfoged i Nørreherret") " ...som jeg endnu for medelst min Lange stedet fraverrende, Intet af Samme stader hafuer udkommet til afgift, eller endnu haver verret paa Boestederne, og Søgt Hus dennem hafuer i brug, hafe ofte velbemelte herr Justits Raad og landsdommer Lerche Selv hafuet paa sin Egen bekostning at Søge dennem op, og dennem i brug hafuer, Saa maa Hand ogsaa hafue dend Resterende afgift med Staderne uden nogen Dispubation af mig eller minne arfuinger efterdi de leeger mig saa langt fra Haanden saa ieg ingen nødte hafuer af den nem..."

-Ak ja! -også Hans Kirks fiskere havde besvær med at håndhæve ejendomsretten til deres tilkøbte "Klosterfiskevand"!

Den 16.8.1673 udnævnes han af kongen til herredsfoged i Nørreherred og herreds skriver i Harre herred i Salling - efter derom indgivet ansøgning af 28. 7. 1673:

"Stormecktigste Allernaadigste Herre och Arffue Konning,

Eftersom Ingen Confirmation er endnu tagen på Herritsfogeriet i Norreheridt udi Salling og skriffueriet i Harreheridt sammesteds, da paa det Allerunderdanigste Ombedis eders Kongl Maystat , Af Kongl: Naade ville forunde mig samme fors: herridsfogets bestilling i bmte Norreherridt och Skriffuer till Harreherridsting, eftersom det ene er saa Ringe At den som iche haffuer andet i brug till Næring Kand ey haffue sin Nødtorstig Underholdning der aff.

Jeg Loffuer eders Kongl Mayst : den med ald flid och troskab skall betjenne, Och Igien med liff Och blod till døden, forblifuer Eders Kongl: Maysts Allerunderdanigste Tienner .

Datum Haffnia d. 28, Julii Anno 1673. Knud Danielsen Hopph"

Navnet Hop har formodentligt tilknytning til udsagnsordet "at hoppe". Det er i øvrigt påfaldende, at der netop på Ålborg egnen findes en ret udbredt slægt med samme navn i 16-1800 tallet, hvis stamfader er den i Skagen velkendte rådmand (1671) Hans Madsen Hop (søn af 8 x tipoldefar Mads Hopp), blandt hvis efterkommere kan nævnes sønnen Knud Hansen Hop (1666-1739) - Kjærsgård og Østergård i Tornby sogn, og dennes søn, Jens Jørgen Hop, der startede sin karriere som fuldmægtig på Hegnet i Tøndering sogn, blev godsejer på Irup i Thy m.m. og endte sine dage på Svansø ved Skive. En anden søn -Thomas Knudsen Hop (Hopp), rektor i Ålborg og ifølge en elev "den allerudueligste lærer, jeg nogensinde har kendt ..." Pudsig nok var dennes søn, Johan Høyer Hopp præst i Thise samtidig med, at Knud Danielsens søn, Knud Knudsen Hopp var degn sammested.

1677 nævnes Knud Danielsen Hopp, herreds foged i Nørre Herred som logerende hos enken efter Niels Parsbjerg til Restrup, til den højadelige Helle Gyldenstjerne, der ejede og beboede den lille adelsgård, "Bundgård" i Sønder Thise. Niels Parsbjerg havde på grund af gæld måttet sælge Eskjær hovedgård i 1664. Knud Danielsen Hop, der endnu var ungkarl, havde et værelse på gården.

Det har næppe været et fedt embede at være herredsfoged, hvilket fremgik af ansøgningen af 1673 og af følgende præsteanmærkning fra 1677:

" Og som obenskrivne Herreds- og Birkefogeder og Skrivere i alle Contributioner, Skylle, Landgilde, Egte og Arbejde til deres Husbonder lige ved Bønder er anset og for Bestillingernes Opvartning ingen aarlig Løn eller nogen vis lndkomb nyder, lever de udi allerunderdanigste Forhaabning udi Ildsted og Quægskatten alle naadigst ogsaa som Bønder at passere".

I 1687-1688 boede Knud Danielsen, der nu var gift med Birte Pedersdatter, på en lille gård i Stouby, Grinderslev sogn. I 1687 måtte han betale 6 rigsdaler i kopskat. Gården tilhørte førnævnte Helle Gyldenstiernes arvinger.

1686 er Knud Hop herredsfoged i hekseprocessen i Thise, og vandt - som Jeppe Åkjær skriver i en artikel, "Ret og Skjel" : "En herostratisk Berømmelse ved i sommeren 1686 at lede Forhørene over de to Søstre, Anne og Mette Madsdatter, de såkaldte " Tise Trolde", der brændtes som Hexe på Breum Hede samme Aar efter Landstingsdom 28.7. 1686".

Anklagen mod de to stakkels fattige og naive søstre rejstes af Hr. Steen Bilde til Jungetgård, og herreds-fogeden havde næppe noget valg m. h. til dommen, da søstrene villigt erkendte sig skyldig i omgang med djævelen, samt i alle ulykker, der kunne opremses på egnen i de sidste 20 år! Processen blev af samme grund kortvarig: Vidnerne afhørtes på herredstinget 6.7. 1686, dommen faldt samme sted 13.7., blev indstævnet for landsretten, hvor den stadfæstedes 28.7. , hvorefter søstrene -trods en kongelig ordre af 21.7. 1686 om, at ingen hekse måtte brændes uden højesteretsdom -brændtes med Guds velsignelse på heden syd for Breum Præstegård.

1687 er det på tale at sammenlægge Sallingherrederne, dvs. Nørre- Harre- Rødding- og Hindborg herreder samt Fur, Åsted og Krejbjerg birker. Da herredsfogederne spørges om den rette beliggenhed af tinget, svarer herredsfogeden i Nørre herred :

"Kommer ald Sallzng tilsammen) da kan Tinget holdes ved en Høj kaldet Tinghøi liggende mellem Bostrup og Viumb ved hvilken Høj menes i gammel Tid at Ting skal have været holdt.

Viborg 3/3 1687 Kn. Danielsen Hopp"

1688, den 13. marts sammenlagdes så Salling herrederne samt de tre nævnte birker. Måske har datoen for skiftet ikke været effektiv, thi:

"Mandagen den 21. May anno 1688

Udi Herridsfogeden Sted (for Harre herred) Jens Christensen Sall af Riesumgaard) S. Christensen) Knud Danielsen Hop hf aff Stoubye, Tinghører osv.

I den sagen stævner Christen Pedersen af Junget og Knud Christensen af Skoffue (Skove i Junget sogn) Peder Pedersen Ullerup "forrige Skolemester paa Jungetgaard" for et mord. Den anklagede findes skyldig. (Skivebogen 1909: "Fra Tinghøjen").

Ved sammenlægningen måtte herredsfogederne og -skriverne ud i mørket (uden pension eller lignende). Een finder dog en plads idet nye system, nemlig Knud Danielsen Hopp, der ifl. kgl. udnævnelse dateret 26.11.1687 :

" Ved dette at eftersom Vi; formedelst at Salling Land) i Viborg Stift) som bestaar af Nørre herret) harre herret) Røding herret og Hindborg herret samt Aasted Birk og Kreiberg Birk) og dend øe Fur) beqvemme-ligen af en Herretsfoget og en Herretsskriver -skal kunde betienis) allernaadzgst haver for got befundet) samme herreder og Birker med Furland saaviit Rettens admimstration angaar) at annectere og sammenlegge) da havefr vi allernådigst beskiekt og forordnet) saa og forordner Knud Danielsen Hop til at Være Herritsskriver sammesteds) Thi skal hand Være os etc. C x V"

Fra 2.4. 1698 blev herredsfogeden i Salling (Fabricius) tillige byfoged i Skive, først og fremmest for at forbedre de økonomiske vilkår. Efter Knud Hopps død i 1723 sammenlagdes tillige herreds- og byfogedembederne. Fabricius oplyser 30.11. 1712, at han har andraget om, at tingstedet flyttedes til Skive, hvor man kunne holde ting under tag. Der blev trods planer derom, nemlig aldrig bygget tinghus ved Tinghøjen, hvad også Hopps i øvrigt velførte protokol, der er bevaret for årene 1688-94, bærer tydelige vidnesbyrd om.

Først efter den gamle herredsfogeds og herredsskrivers død flyttedes tingstedet til Skive, hvor det har været siden.

Knud Danielsen Hopp og Birte Pedersdatter i Stouby, Grinderslev sogn blev stamfædre til en i Salling, Skive og Viborg udbredt slægt med grene i bl.a. Vedersø, Ålborg, Thy og Varde.

Grinderslev sogns kirkebog er brændt indtil 1813, men der er rundt omkring i Salling p.t. fundet 6 børn, som blev fogeder, forvaltere, degne og gårdmænd. Næste generation arbejdede de som degne, håndværkere og husmænd. Derefter er der et par generationer af fortrinsvis småhåndværkere, husmænd og daglejere, der med baggrund i tidens sociale forhold og ofte rigtig mange børn, og i mange tilfælde dør de som almisselemmer, en skæbne , der var forundt alle de, der ikke havde kunnet skabe en formue eller havde kunnet skaffe sig aftægt eller arv.

Knud Knudsen Hopp

I perioden fra 1726 til 1762 var han sognedegn i Thise. Han var ikke uddannet til degn, og han fik denne bedømmelse ved en visitation af hans embedsførelse:

"Ustuderet, kan dog i Gudsfrygt lignes ved de bedste Degne i den Egn."

Han blev gift med Else Pederdatter og de fik i alt 6 børn.

Han dør i 1762 og konen Else dør i 1769.

Mogens Knudsen Hopp

Mogens var skoleholder i Lyby i perioden fra 1752 til 1757. Dernæst flyttede han til Fur, hvor han også var skoleholder i nogle år.

I 1760 blev han sognedegn i Jebjerg, hvor flere af hans efterkommere stadig lever.

Snart efter kom han dog i uføre. Han blev i 1765 mistænkt for falskmøntneri, og da der den 4. maj blev gjort inkvisation, havde han gjort sig usynlig, med andre ord, var han flygtet fra anklagerne. I papirerne hedder det: En mand "som gav sig navn af Nikolaj Høg og at være fra Viborg, mente at han var ham behjælpelig”. Han blev stævnet og dømt på "ære, hånd og bosted" for falskmøntneri.

Indtil videre har jeg heller ikke fundet frem til, hvor han flygtede hen, og hvornår han døde. Måske har han brugt et andet navn.

P.t. har jeg ikke kendskab til hans hustrus navn, men jeg kender navnene på 6 af børnene, og der var desuden 1 dødfødt barn.

Mogens søn Peder Mogensen Degn brugte ikke Hopp navnet, og det er siden gledet ud af navngivningen i denne gren af familien. I andre grene af familien anvendes det stadig i form af Hopp eller Hoppe helt frem til vores tid.

Kilder

· Om den sidste herredsfoged i Salling Nørre herred, 1978 af Knud Erik Jakobsen

· Degnekår om slægten Hop af Knud Erik Jakobsen 1991

· Kirkebøger

· Folketællinger

· Pernille Lysholdt Holm

· Mormondatabasen

· DIS-Forum

· Nygaards sedler

Arne Bjørn Jørgensen